Kloge ordsprog om livet

Siden tidernes morgen har mennesker brugt kloge ordsprog til at guide deres livsforståelse og måde at leve på. Fra Mahatma Gandhi til Karen Blixen, Søren Kierkegaard til Steve Jobs. Alle har de nedfældet kloge og indsigtsrige ord, der gennem tiden har været brugt flittigt af mennesker som inspirerende rettesnore til livets forunderlige gang.

Fra ord om kærlighed til ord om døden

Der findes ordsprog til alle mennesker, til enhver smag og ethvert humør. Der findes sjove ordsprog, ordsprog om mad, ordsprog om kærlighed såvel som ordsprog om døden. Fælles for de fleste ordsprog er, at de gerne får én til at tænke, reflektere og fortolke. Det er nemlig oftest i ordsprogets undertoner, at meningen findes. Og det er ofte der, at folk finder dét, der tiltaler dem ved det givne ordsprog.

Et ordsprog kan således have en forskellig mening alt efter hvilken person, der fortolker det. Det er med andre ord i den personlige fortolkning og forståelse af ordsproget, at det får mening og betydning. 

Livets inspirerende rettesnor

Livet er en forunderlig størrelse. Som menneske finder man nogle gange sig selv for enden af en blindvej. Her kan alt se lidt håbløst og mørkt ud. I en sådan situation er der mange, der finder tryghed i et godt ordsprog, som de kan leve deres liv efter.

Er man i sorg fordi man har døden tæt på livet, kan det være et godt ordsprog om døden, der letter sorgen og frygten. Har man en spiseforstyrrelse kan et godt ordsprog om mad, være dét der får en på rette vej igen. Det kan også være, at man simpelthen har mistet troen på- eller meningen med livet.

Med andre ord, kan et godt ordsprog være et rigtig godt redskab at leve sit liv efter. Har man et særligt meningsfuldt ordsprog tæt ved hånden kan man ofte kigge på det og blive mindet om dets værdi for éns levevej.

Nogle mennesker får enten tatoveret deres favorit ordsprog på kroppen, rammer det ind og hænger det i hjemmet, har det som pauseskærm på deres computer – eller noget helt tredje. Det vigtige er, at man bliver mindet om de kloge ord i sine daglige rutiner.  

Mange mennesker bruger altså kloge ordsprog som personlige rettesnore for livet. Simpelthen fordi de kan guide os og give livet mening når vi ender ved en håbløs blindvej eller bare har brug for lidt ekstra inspiration i hverdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *