De bedste danske julekalendere

Der er ikke nogen jul uden en eller flere julekalendere. Traditionen tro skal hele familien jo samles foran skærmen hver eneste dag i 24 dage for at se årets julekalendere på tv. Alle er ikke lige gode; men, spørgsmålet er, hvilke der er bedst? Og som man sagtens kan se flere gange på få år? Her er mit bud på, hvilke julekalendere, der har klaret sig bedst, og som jeg derfor holder mest af.

 

Nissebanden på Grønland

Jeg er så gammel, at jeg er vokset op med nissebanden. De karismatiske nisser er uundværlige for mig til jul, og derfor skal de også have noget spalteplads. Historien i julekalenderen er tryllebindende; tryllesten, julemanden og Grønland i én er fantastisk, og gjorde et helt fantastisk indtryk på mig, da jeg så den for første gang som lille. Til trods for dens mange år på bagen, kan den stadig gøre stort indtryk på de mindste samt få de største i rigtig god julestemning.

 

Krummernes jul

Selvom den er blevet ekstra populær grundet Lukas Graham’s medvirken, synes jeg stadig, den fortjener at blive fremhævet. Det er en hyggelig historie, som virkelig gør det godt med den lidt klumsede og forvirrede Familien Kronborg i hovedrollen, som først når i hus med juleforberedelserne den 24. december. Historien er genkendelig; for hvilket barn har ikke troet på, at julemanden virkelig findes? Jeg kan i hvert fald huske, at jeg har sendt tonsvis af breve afsted ud af vinduet til julemanden ligesom Grunk. Den er kun til at blive i god humør af, og derfor er den en af mine klare favoritter.

 

Pyrus – Alletiders jul

Jeg skulle være et skarn, hvis ikke jeg ville nævne Pyrus – alletiders jul. Det er en klassiker, som man kan se om og om igen – hvilket TV2 tilsyneladende også har fundet ud af. Pyrus er for mig indbegrebet af jul, og den forvirrede rigsarkivar, som elsker julen ligeså højt som nisserne, får enhver julehader til at elske julen. At den er spædet med julekærlighed og juleeventyrer og historier er kun med til at gøre den bedre – oplysning om julens oprindelse gør bestemt ikke noget skidt for noget barn. Derfor bliver Pyrus den sidste af tre julekalendere, som topper min liste.

Selvom det ikke længere er december er der ingen der siger at man ikke kan gense nogle af de gode julekalendere eller julefilm, og det kan du bl.a. gøre på Blockbuster.

Billede: PRMF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *